|
Cumulus (cu)
Lave skyer, der dannes op til 2 km oppe og varsler klart og tørt
vejr.
Kaldes også smuktvejrsskyer.
|
|
|
Skyerne kan også være optårnede.
Optårnede skyer dannes i de nederste 2 km af atmosfæren og kan give
lidt nedbør og en kort periode med overskyet vejr.
|
|
|
Stratocumulus (sc)
Lave skyer, der dannes ½-2½ km oppe i atmosfæren og består af små
vanddråber.
Skyer er gråvejrsskyer, men de giver kun lidt nedbør.
Skyerne kaldes også bølgeskyer.
|
|
|
Cumulunimbus (cb)
Skyer, der dannes i de nederste 3 km af atmosfæren.
Skyerne kan give kraftig nedbør i form af regn eller sne afhængig
af årstiden.
Hagl og torden kan også forekomme fra denne skytype.
Skyerne kaldes også bygeskyer.
|
|
Stratus (st)
Ensartede, konturløse grå skyer, der ofte giver tåge.
Lave skyer med underkanten liggende mellem jordoverfladen og 2
km.
|
|
Nimbostratus (ns)
Skyer, der dannes 2-5 km oppe i atmosfæren. Skyer ser mørke ud og
kan give nedbør flere timer i træk.
Kaldes også regnskyer.
|
|
Altocumulus (ac)
Skyer, der dannes 2-8 km oppe i atmosfæren. Skyerne er ofte et
varsel om, at der snart kommer skyer med nedbør.
Skyerne kaldes også lammeskyer.
|
|
|
Altostratus (as)
Ensartet gråt slør hvor solen kan skinne igennem.
Mellemhøje skyer med underkanten liggende mellem 2 og 8 km.
|
|
Cirrus (ci)
Høje skyer, der dannes 5-12 km oppe i atmosfæren og består af
iskrystaller.
Disse skyer er ofte tegn på, at der snart bliver et skifte i
vejret.
Cirrusskyer kaldes også fjerskyer.
|
|
Cirrocumulus (cc)
Høje skyer, der dannes 5-12 km oppe i atmosfæren og består af
iskrystaller. Skyerne ses ofte før eller efter et skifte i
vejret.
Skyerne kaldes også makrelskyer.
|
|
Cirrostratus (cs)
Slørskyer med mælkeagtigt udseende. Dækker ofte hele himlen. Ses
ofte med lysende ring (halo) om sol og måne.
Høje skyer med underkanten liggende mellem 5-12 km over jorden.
|