Vejret lige nu:
  4,0 m/s ØSØ
  -67.8°C

 

20. december 2011: Den rigtige dato for RCC Tunø Rundt 2012 er 18. august

 

Vi havde oprindeligt planlagt RCC Tunø Rundt til den 25. august. Dette for at sikre at de fleste er tilbage fra deres sommerferie - og at vi undgår at lægge sejladsen oveni de mange sejler arrangementer i juni måned. Det viste sig siden, at Horsens Sejlklub planlægger deres kapsejlads Endelave Rundt netop den 25.8. For at undgå sammenfald, som ville betyde at sejlere fra Snaptun og Horsens sandsynligvis ikke ville deltage i TR, har vi ændret datoen for Tunø Rundt til lørdag den 18. august 2012. Vi håber på denne måde at kunne imødekomme de flestes ønsker.

Datoen for TR 2012: 18. august, er tilsendt sejlklubberne i Norsminde og Snaptun.

Kapsejladsudvalget

 


 


Fra året, der gik...

 

 

Kapsejladser 2011

 

 

2011-6

24. september2011-7

Sæsonens sidste sejlads blev også en af sæsonens smukkeste. Solskin og op til tyve grader med en let vind fra syd dannede en perfekt baggrund for årets sidste kapsejlads. Rønnen rundt med en ekstra op/ned tur øst for Hou Røn blev den afslutning vi kun kunne drømme om efter en våd sommer med meget omskifteligt vejr. Efter sejladsen kunne præmierne uddeles til de fire løbs 1.,2. og 3. pladser - foruden de specielle præmier, hvor den populære fighterpokal gik til Gemma Ratcliffe. Christian Rothe blev kåret til 'årets sild'!

Resultaterne af dagens sejladser og den samlede placeringsoversigt publiceres snarest muligt.

21. september

Vinden, 8-9 ms, var for en gangs skyld i syd, hvilket gjorde bane 2 - to gange op ned gennem Hou Løb - til et oplagt valg. 19 både kom til start, hvor kvinderne på 'Malou' viste, hvordan man bør starte: i skuddet! Det lykkedes lige akkurat de fleste både at komme i mål, inden mørket faldt på. På trods af truende skyer og en enkelt byge, var det en fin sejlads med stabil vind både mht. retning og styrke.

14. september

Frisk til hård vind fra SV drejende VSV gav en hurtig tur rundt om Hou Røn med en enkel runde mellem østl.kompasafmærkning og den gule specialafmærkning. 19 både til start. Da GPS uret er tabt, gik starterne denne gang ikke synkron med GPS tid. Det er altid startflaget, der er gældende. I øvrigt henvises til sejladsbestemmelserne. Baneflagene kom sent op pga. komplikationer med at skaffe en båd til starterne.

7. september

Første sejlads i efterårsmåneden bød på frisk til hård vind fra SV. Feltet var på kun 18 både, der sejlede i alt fire gange på op/ned banen. Kapsejladsudvalget vil naturligvis gøre sit yderste for, at vinden vil tilpasse sig et mere varieret banevalg - hvilket desværre ikke lykkedes i tilstrækkelig grad efter sommerferien.  

31. august 2011

Med 28 startende både tangeres deltagerrekorden fra foråret. Fjerde gang på samme bane - nu er det tæt på at være en tradition. Fire gange op til den nordlige kompassafmærkning var en passende banelængde med en sydvestlig vind på 3-5 ms, der gav sejltider omkring halvanden time. Hurtigste sejltid havde Peer Kradrup i BB10, hurtigste præmietid blev præsteret af Aksel Bendix og besætning - også det kan kaldes en tradition.

Ikke alle skippere var helt klar over, hvor mållinjen er: sidste bagbord sideafmærkning (rød kost) før indsejlingen til lystbådehavnen - og i den anden ende et orange flag på land. Christian Rothe orienterede efter sejladsen om en protest, som blev behandlet efter sidste sejlads.

Luffe 44 deltog udenfor konkurrence i en testsejlads, der ikke indgår i de løbende placeringer.

24. august 2011

Tredje gang siges at være 'lykkens gang' ...for nogen, kan tilføjes. Thi for tredje gang i træk bestemte sydvestenvinden, at vi skulle sejle bane 5. Denne gang i let luft mellem 3-5 ms. Axel Bendix vandt sit løb med aftenens hurtigste præmietid blandt alle 26 startende besætninger. En protest i 4. løb er blevet afvist af protestkomitéen.

Den sene offentliggørelse af resultaterne skyldes at opdatøren de forgange tre dage har været ude at sejle  ...i kano :-/

17. august 2011

Denne onsdags sejlads blev en næsten tro kopi af forrige uges sejlads. Det fine vejr med solskin kunne dog lokke lidt flere både på vandet. Med 23 deltagende både blev der tæt trafik på den korte op/ned bane. I 5-8 ms skulle banen til nordkosten ved Hou Røn gennemsejles i alt fire gange. Bent Andersen i sin Cumulus kom først i mål, han opnåede den hurtigste præmietid.

10. august 2011

Den første sejlads efter ferien blev sejlet i 6-8 ms fra SV. 18 både startede og gennemførte en spændende og tæt sejlads på den korte op/ned bane til nordkosten ved Hou Røn. Banen lå helt rigtigt til vindretningen og blev sejlet i alt fire gange. Første båd i mål og med hurtigste præmietid var - endnu en gang - Sonaren med skipper Aksel Bendix.

25. juni 2011

Femte udgave af RCC Tunø Rundt blev sejlet under næsten perfekte vind- og vejrforhold. Alle 28 startende både fuldførte de godt 20 sømil rundt om Tunø og tilbage til Hou på under fire timer.

13. juni 2011

Sejladsbestemmelserne for RCC Tunø Rundt 2011 er nu tilgængelige på hjemmesiden

8. juni 2011

Pga. motorstop på dommerbåden, kunne den ikke være på plads til første start. Den efterfølgende udsættelse skabte en del forvirring, da vi har en anden procedure (start efter GPS tid) ved svigt på starterbåden. Denne procedure (start efter GPS tid ved mgl. lyd og flag) er fortsat gældende.

29. maj 2011

Resultater fra kapsejladserne den 25.5. og 1.6. vil blive lagt på hjemmesiden med nogen forsinkelse. Resultatet kommer dog som altid på opslagstavlen umiddelbart efter sejladserne.

Onsdag den 18. maj

24 både startede og kom i mål indenfor tidsgrænsen. Det var der heller ingen tvivl om, i det vinden var stabil fra syd mellem 4 og 6 ms. Bane 2 var det helt rigtige valg truffet af Peer, som ramte plet med tre omgange. En aften lige som man ønsker sig til kapsejlads. Bådene i de forskellige løb lå tæt og der var mange gode taktiske muligheder med nordgående strøm og Hou Røn mod øst i sejlrenden. Heldigvis gik ingen på grund, selvom nogle prøvede lykken tæt under rønnen. Der bliver fortsat byttet lidt rundt på førstepladserne og foreløbig har ingen taget hævd på topplaceringen. Det lover godt for de kommende sejladser.

OBS: regelpræcisering er opslået på opslagstavlen!

 

11.5.2011: der er nu i alt 35 både tilmeldt onsdagskapsejladserne. Der har været behov for rettelser for nogle forkerte måltal hos fire både. Enkelte har valgt at tage deres spiler ud af målerbrevet; det er ved at være på plads med nye måltal for dem også. En revideret deltagerliste er under udarbejdelse og vil blive opslået på opslagstavlen og hjemmesiden snarest muligt.

OBS: Kapsejladsledelsen kan vælge at annullere en sejlads, når den skønner at for få både har kunnet gennemføre.

Onsdag den 11. maj

Ud af i alt 26 stardede både nåede kun 12 i mål indenfor den fastlagte tidsgrænse kl. 22.

Onsdag den 4. maj var der 26 både til start.

Desværre drillede vinden en hel del, så der kom vestlig vind lige da starterne gik i gang. Indtil da var vinden ca. 3 ms fra SSØ. Banen kunne sejles også med den skiftende vind, men det var ikke optimalt med krydsbenet mellem N og Ø kompasafmærkningen.  Vindstyrken, der blev anvendt til resultatberegningen var på 3-5 ms.

Onsdag den 27. april - ved årets første kapsejlads i Hou - var der 25 både til start. Deriblandt to J 80 fra HMI og én fra Egmont Højskolen.

 


Henvendelser vedrørende ændringer af TA værdier bedes rettet til Svend Erik Nielsen:  bkj-sn@mail.dk

 


 

Se under aktivitetskalenderen for kapsejlads for at få oplysninger om de forestående arrangementer og årets kapsejladser.

 

Der sejles hver onsdag med første start kl. 18.25.

 

Første gang onsdag den 27. april - og frem til den 24. september. Årets sidste sejlads foregår lørdag den 24. september 2011.

 

OBS! Lørdag den 24. september kl. 14 går starten til årets sidste kapsejlads. Umiddelbart efter denne sejlads vil præmieuddeling afholdes i klubhuset.

 

Kapsejladsresultater publiceres samme aften i klubhuset og snarest muligt på klubbens hjemmeside (forsiden) - ligeledes placeringsoversigten.

 


Sejladsbestemmelser for 2011 - pdf 

 

Via ovenstående link kan du altid selv printe det antal sejladsbestemmelser, som du har brug for. Ligeledes kan banekort udskrives fra PDF filen i det format, der passer dig.

Sejladsbestemmelser og banekort for 2011 blev omdelt ved introduktionsaften onsdag den 13. april.

Evt. senere rettelser offentliggøres på opslagstavlen i klubhuset og på hjemmesiden.


 

Hvornår var der flest både til start? Det var onsdag den 19. august 2009, hvor der deltog 30 både i kapsejladsen.

 


Nyheder:


Aktiviteter: